Kærlighedsdigte (lange)

Lange kærlighedsdigte

Vi har læst 1000-vis af kærligheds-digte og har herigennem fundet følgende 5 udvalgte digte om kærlighed der virkelig, via poesien, fortæller det om kærlighed på en både smuk og sagte måde. Lange kærlighedsdigte har meget betydning og mange fortællinger. De kan sendes til andre, som en kærlighedserklæring. De samlede kærlighedsdigte udtrykker følelser igennem teksten, hvilket gør dem til en god besked. Jo længere, jo flere følelser. Vi har samlet de lange kærlighedsdigte herinde, da det nogengange kan være svært at finde dem selv. Alle digtene er samlet fra danske forfattere, nogle er professionelle, andre er amatører. Men de er alle nogle rigtig gode kærlighedsdigte. Et af de samlede digte er trist, og viser kærligheden på en anden måde. De andre digte beskriver kærligheden som noget tidskrævende og noget som er svært – lige præcis som kærligheden også er.

  • “Regnvejr” af Anne Laumark
  • “Jeg kigger ud af mit vindue” af Ukendt
  • “Dage der føles lange” af Oscar Vela

Regnvejr

– Anne Laumark

Her bliver skyggefuldt.
Solen forsvinder.
Folk kigger op på de mørke skyer.
Sukker, og skynder sig hjem.
Snart høres et dryp.
Endnu et.
Og man ved hvad det er.
Regnvejr.

Befriende dråber.
Falder tungt fra den mørke sky.
Jeg glipper med øjnene.
Der er dråber på mine øjenvipper.
Det regner så smukt.
Klare som tusind diamanter.
Falder de som perler fra en snor.
Lavet af et grædende barn.

Den livsnødvendige regn.
Uden den er der intet liv.
Intet der vil gro.
Intet der vil leve.
Planter har brug for vand.
Dyr har brug for vand.
Mennesker har brug for vand.
For at komme videre i systemet.

Der er floder i landskabet.
Vand i undergrunden.
Men hvordan havner det der.
Det er en del af et kredsløb.
Havene fordamper.
Falder ned igen som smukke diamanter.
Bliver til hav igen.
Vi må ikke sætte en kæp i kredsløbet.

Regnen falder på hvert et hus.
En fattig familie må sove udenfor.
Stiller et enkelt fad ud.
For at opsamle vandet.
For ikke at dø af tørst.
Når de allerede er ved at dø af sult.
Vi er heldige.
Vi er født heldige.

Regnen siver ned i undergrunden.
Bliver pumpet op.
Men andre steder må de drikke det lige fra skyen.
Vandet havner i tørstige munde.
Men du bliver ikke mæt af vand.
Det lader dig måske leve lidt længere,
End de andre.
Men her i Danmark er du aldrig ved at dø af tørst.

Regnen falder på krig.
Med et lille pling på en soldaterhjelm.
Soldaterne, de fryser.
Det må de ikke mærke.
De skal være som is.
Blive ét med regnen og det sorte.
Dræbe med koldt blod.
Med kolde maskinpistoler af is.

Barnet bliver navngivet i vandet.
Det bliver døbt i Guds navn.
Gud velsigner barnet.
Til et nyt liv.
Nu skal det lære!
Nu skal det leve!
Det har brug for det vand,
Som Gud skænker det.

Regnen falder udenfor.
Jeg kan se det gennem vinduet.
Glasset er utydeligt.
Men jeg kan mærke, at det regner.
Herinde er der kun hygge.
Jeg bliver dog en smule deprimeret,
Selvom stuen stråler af lys.
Der er folk derude uden stuer.

Vi skal være glade for det vi har.
Ikke spilde vores ressourcer.
Takke Gud for det vi har fået.
Hvad han har skabt.
For vand, for jord, for liv.
De skønheder omkring os.
For kærlighed, venskab og tro.
For regnvejr.

 

Jeg kigger ud af mit vindue

– Ukendt
Jeg kigger ud af mit vindue
og tænker på dig
Hvad mon du laver lige nu
mon du tænker på mig!
Jeg sidder hele dagen og drømmer om dig
Min mave kilder når jeg tænker på dig
det er ikke til at klare
at du ikke er hos mig lige nu jeg ville ønske at vi stod krop mod krop
og glemte alt undtagen hinanden
og vores læber mødes
min krop ryster
og du holder ekstra godt om mig
mit hjerte banker dobbelt så hurtigt
og jeg siger til dig at jeg elsker dig
og at du er min for evigt
din________for evigt!

 

Dage der føles lange

– Oscar Vela

Dage der føles lange
Dage der føles lange
Som efterladte citater fra en glemt poesibog
Hvor halvdelen af siderne
er revet væk
Tilbage er kun vage erindringer om hvem man var

Øjnene skur indad
Mens skyerne passer forbi som luftskibe
Bærende på fortid og fremtid
I mens sindet forsøger
At finde vej
I følelsernes labyrint.

Dage der føles lange
Med uro og uvished
Der aldrig forlader
Sindet
Som skæl fra håret
Der bliver ved med at drysse på skuldrende
Man forsøger med alle
Midler at finde en kur
Men på trods af alle forsøg
Lander uroen uvisheden
Altid uklædelig ubehageligt
På skuldrende
Alle kan se det
Sort marcher ikke skæl
Og du vil gerne gå i sort som alle andre
Du føler dig skelsetende
På den ufede måde
Du er altid på vagt,
drysser det nu
Kan jeg elegant fjerne de vide flager fra mine skulder
Skal jeg over give mig
Leve med uvisheden og indre uro

Dage der føles lange
Uvirksomme og ligegyldige
Som afskallede falske perler på snor
De pynter ikke

ER det pynte sygen der er problemet?
Er det at livet til tider findes uklædeligt
At man ikke tillader sig at hver utilpassede
Ikke at være præsentabel
Ikke at hver klar til at modtage besøg
Disse lange umættede dage
Hvor intet sker
hverken godt eller skidt
bare status quo
hverdagens kedelig inerti
hvor det forudselig er som en rusten
spyd i sindet

Disse lange dage
Disse lange dage,
hvor ens ur stå stille
og verden udenom køre i sin egen
speedede hastighed og
ens ø bliver
mindre og
mindre.