Digte om sorg

Digte om sorg

 

Digte om sorg er digte, som omhandler den sorg du føler, når du mister noget du har kært. Sorg er en følelse, som giver dig smerte, og sorgen borer dig ind i dit hjerte. Sorg sætter virkelig perspektiv over hvad det er, der betyder noget for dig. Derfor er digte om sorg hårde, smertelige og sørgelige, da de referer til de følelser, som sorg eller død giver dig. Digte om sorg beskriver de forskellige faser som sorg har. De beskriver hvordan mennesker kan reagere på sorgen, og følelserne kan komme fuldstændig ud af takt i smerte. Digte om sorg giver dig plads til, at se på livet fra en helt anden side af. Sorg påvirker nemlig rigtig mange mennesker.

Disse digte om sorg kan bruges til bearbejdelse og erkendelse. Sorgens faser skal vi alle igennem, for sorgen skal bearbejdes, også selvom det giver stor smerte. Sorg er et stærkt emne, og mange af disse digte om sorg er følsomme og meget dybe.

 

Her er 6 sørgelige og smukke digte om sorg:

  • ”Til mit døde barn” af Tove Ditlevsen
  • “Sorg og glæde” af Sofie Louise Hansen
  • ”Sorgen” af Anonym
  • “Svigtet” af Janne Enevoldsen
  • ”Den onde sorg” af Anonym
  • “Sorg, død og kærlighed” af Anja Barnby

 

“Til mit døde barn”

– Tove Ditlevsen

Aldrig hørte jeg din spæde stemme,

aldrig smilte dine blege læber til mig,

men de bitte, bitte fødders spark

vil jeg aldrig nogen sinde glemme.

 

Du var alt mit håb og al min glæde,

helt beskyttet lå du inden i mig,-

al min længsel, livets store drøm.

– Å – og dine fødder var så spæde.

 

Vi har været sammen mange dage,

al min næring delte jeg jo med dig.

Hvad kan du og jeg vel gøre for,

at vi begge to var alt for svage.

 

Lille barn, nu skal du aldrig mærke

livets hede puls i godt og ondt. –

Godt det samme, sov kun sødt, min pige,

vi må bukke under for de stærke.

 

Se, jeg kysser dine kolde hænder,

glad at jeg endnu en stund kan nå dig,

stille kysser jeg dig, uden tårer, –

selv om gråden i min strube brænder.

 

Når de kommer med den hvide kiste,

skal du ikke være bange, mor går med dig,

i din lille silkeskjorte skal jeg klæde

dig for første gang – og allersidste.

 

“Sorg over mistet barn”

– Johannes Møllehave

Tungt er dit åndedrag

Tungere vi erkender

Livet skal slutte så ungt

Men vi tror, du falder i levende hænder

 

Tæt på dit sidste minut

Dine muskler spænder

Og alle kan se det er slut

Men vi tror, du falder i levende hænder

 

Ingen kan nå dig mere

Her står dine venner.

Hjælpeløst ser vi det ske

Men vi tror, du falder i levende hænder

 

Udenfor alle ord

og de tanker vi sender

Afgrunden er så stor

Men vi tror, du falder i levende hænder

 

Stumheden brænder fordi

Dit livslys forbrænder

Om lidt er det hele forbi

Men vi tror, du falder i levende hænder

 

 

“Sorgen”

– Anonym

Det siges, at den største sorg, der kan overgå nogen,

er at overleve sit eget barn.

Det siges også at ikke al sorg kan vendes til glæde,

men at glæden, hvis den næres, kan skinne så kraftigt,

at sorgen næsten ikke kan ses.

“Svigtet”

– Janne Enevoldsen

Tomhed og had fylder mit indre,

Jer som jeg regnede med og stolede på,

Er der ikke…

 

Hvordan kan man fravælge,

Ens eget kød og blod?

Hvorfor ham, og ikke jeg?

Jeg føler mig svigtet.

 

Knuden i min mave fortæller mig,

At det ikke er rart at føle svigt,

Jeg er såret dybt ind i mit hjerte.

 

“Den onde sorg”

– Anonym

Tomheden afløses af vrede og sorg

tanker om hvorfor hober sig op som en borg

Du gemmer dig bag tremmer i dit indre hus

jeg ville ha’ dig fri, og ud af den sløvende rus

 

Mine kræfter slår ikke til at ændre dit valg

jeg måtte vælge dig fra og tage mit fald

Men jeg rejser mig igen som jeg har for vane

ville ikke med dig på en nedadgående glidebane

 

Det der er hændt kan ikke gøres om

let at føle sig trist og frygtelig ensom

Nu er det op til os selv at erkende

om vore valg er rigtige eller den bitre ende

 

“Sorg, død og kærlighed”

– Anja Barnby

Uden kærlighed ingen sorg,

uden død ingen kærlighed,

uden oplevelsen ingen forståelse,

uden forståelsen ingen rigtig kendskab.

 

Uden venner ingen kærlighed,

uden liv ingen død,

uden glæde ingen sorg,

uden liv på jorden ingen følelser.

 

En verden uden sorg, død og kærlighed,

ville være en verden uden følelser,

en verden med evigt liv,

ville være en verden hvor ordet “død” var en ligegyldighed,

og hvor selve livet var ligeså normalt som at drikke vand for at overleve.

 

Uden død ingen frygt,

uden frygt ingen sorg,

uden sorg evig kærlighed og glæde,

og dog, ved evig glæde ville sorgen

da ikke også opstå?