Digte om glæde

Digte om glæde

Digte om glæde er digte, som beskriver de følelser, som opstår når vi bliver glade. Digte om glæde skaber rum til refleksion omkring en så god følelse, som glæde er for os mennesker. Glæde kommer ofte i sammenhæng med lykke, og lykke er en rigtig dejlig følelse for alle. Digte om glæde beskriver forfatterens grund til glæde, og hvad der skaber hans glæde. Der kan være mange forskellige faktorer, som skaber denne her glæde, som vi alle får. Det kan være minder, at gøre noget godt for andre eller bare at have taget opvasken en onsdag aften. Det gode ved glæde er, at den kommer lige meget hvor stor en ting du gør, bare det gør dig glad.

Digte om glæde kan bruges til at forklare andre, hvordan nogle bestemte ting får dig til at glædes. Bliver du glad, når du ser din mor, så beskriv denne glæde i et digt, og giv det til hende. Så giver du glæden videre igennem et digt, og det er da en helt fantastisk måde, at beskrive sine følelser på.

 

Her finder du digte som beskriver glæde

  • ”Glæden ingen grænser kender”af Palle Lykke
  • ”Tryghed” af Leyna
  • “Glæden ved livet” af Thomas Madsen

 

 

”Glæden ingen grænser kender”

– Palle Lykke

Glæden ingen grænser kender
når jeg blot er blandt venner
Det er ikke kun at de er der
det er det der deles i vores hjerter

ægte venskab kommer bare
og vi ka ik det sammenspare
nej vi blot vente må
på at vi glæden må få

men det er først i smerten
vi kender den sande verden
og husk dem der blev hos dig
da livet var en smertende vej

Der du endelig kender
dine virkelig sande venner
og de dig altid vil hjælpe
når livet dig vil vælte

”Tryghed”

– Leyna

Tryghed er, at vide at du er til
At vide at du altid er der for mig
At kunne søge trøst i dine arme
At kunne putte sig i din favn
At kunne vise min uvidenhed
Uden angst eller skam
Tryghed er, at vide at du er til

“Glæden ved livet”

– Thomas Madsen

Jeg glædes i mit hjerte
Når jeg, står op om morgenen til en ny dag
Når jeg, mærker regnen piske mod mit ansigt
Når jeg, mærker solens varme på min kind
Så ved jeg, jeg er til

Jeg fyldes af forundring
Når naturen, viser mig sine mange farver
Når naturen, raser, og vi mennesker bliver små og ubehjælpelige
Når naturen, viser sit kønneste ansigt
Så ved jeg, jeg er til

Jeg kan mærke livet
Når en køn kvinde, sender mig et varmt smil
Når en fremmed hjælper, uden jeg har bedt om hjælp
Når jeg oplever hjerte varme og oprigtighed.
Så ved jeg, jeg er til.

Jeg ved jeg lever
Når jeg kan mærke, glæden ved livet
Når jeg kan mærke, at jeg bliver udfordret af livet
Når jeg kan mærke, at jeg gøre en forskel
Så er jeg slet ikke i tvivl, jeg er til.